Lej en Freedom Jogger til voksne med nedsat funktionsniveau og oplev naturen langt væk fra de faste stier.
Denne letvægtsjogger kan bruges i alt terræn og giver dig friheden til at opleve Vestkystens varierede og vilde natur. Vi er særligt privilegerede her i Slettestrand, hvor der findes kørestolsvenlige stier både i Svinkløv Plantage og på stranden – men med denne jogger kan du helt forlade stierne.
Det giver mulighed for at komme endnu længere ud i skoven – eller hvad med en rolig strandtur helt tæt på vandkanten? Vores personale hjælper gerne med inspiration, hvis du har brug for idéer til en god rute eller en sjov tur i området.
- ½ dags udlejning af en Freedom Jogger
Opgradér til hel dags udlejning
For 60 kr. ekstra kan du beholde din jogger helt indtil kl. 17 - tilkøbes ved booking.
- Max. vægt: 90 kg
Regler ved udlejning af Freedom Joggere
- Al brug af joggere er på eget ansvar.
- Stjålet eller mistet joggere erstattes af lejer.
- Knækket ramme erstattes af lejer.
- Punkterer du eller har du andre defekter, som gør at du ikke kan køre den hjem, skal du selv sørge for at få dig selv, passageren og din jogger tilbage til Slettestrand.
Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand
På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.
Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.
Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.
Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!